Vinho Verde + Danmark = GrønVin


Danskerne vil elske Vinho Verde - de har bare ikke opdaget det endnu

Vinho Verde er stadig en velbevaret hemmelighed i Danmark. Mindre end 1% af danskernes vinkøb anslås at være Vinho Verde. Portugisiske vine udgør kun 3% af Danmarks vinimport, der primært er baseret på italienske, franske og spanske vine (der udgør ca. 65%).

70% af alle vine i Danmark bliver solgt på kampagner. Og 30-40% af den danske befolkning vurderes til at drikke vin regelmæssigt mens de også aktivt søger nye vine at afprøve. Her tegnes et billede af en prissensitiv, men nysgerrig og åbensindet forbruger, der er ivrig efter at prøve noget nyt.

Der er en stigende interesse for autentiske, lette og bæredygtige vine på den danske vinscene, og Vinho Verde besidder alle de egenskaber, som det danske marked efterspørger.

  • Kulinarisk alsidighed: Vinho Verde er som skabt til dansk gastronomi – fra rødspættefileter og rejemadder til ceviche og vegetariske retter.

  • Lav alkohol og friskhed: Appellerer til moderne, sundhedsbevidste forbrugere.

  • Pris-kvalitetsforhold: Vinho Verde tilbyder ærlig vin med karakter, ofte til en pris, hvor flere flasker kan nydes uden at sprænge budgettet.

  • Bæredygtighed og kulturarv: Vinen kommer oftest fra små, bæredygtige familiegårde, der har dyrket jorden i generationer med respekt for klima, biodiversitet og tradition. 



GrønVin: Vi introducerer Vinho Verde til det danske marked

Hos GrønVin ønsker vi at introducere den danske HoReCa branche til det store potentiale i Vinho Verde.

Vi arbejder direkte med portugisiske producenter af udvalgte vine, der egner sig til både glas- og flaskeudskænkning, samt til den moderne nordisk madkultur.

Vi tror på en vinoplevelse, der ikke bare skal smages – men mærkes. Derfor vælger vi vine med både unikt terroir og en inspirerende fortælling.